Om mig

omos000

Velkommen til min hundesalon

Tine´s hundesalon er en lille nystartet hundesalon med en rolig atmosfære og med fokus på hunden.

Jeg er oprindeligt uddannet landbrugstekniker med speciale i svin, og har arbejdet som landbrugsskolelærer i 16 år.

Jeg har altid haft en stor passion for hunde, og har også 2 store hunde hjemme. Så da lejligheden bød sig, startede jeg som elev hos Karin Jette Knudsen, Karins Trimmesalon i Nyborg. Jeg afsluttede min hundefrisør eksamen nov. 2020.

Jeg har kurser i hundeadfærd og indlæringspsykologi inden for hunde som jeg har taget ved dyreterapi i Hirtshals. Jeg deltager løbende i kurser for at forbedre mig og hele tiden blive klogere og dygtigere.

Marts 2023 har jeg deltaget i kursus i hundemassage og udstrækning hos
Stald Munkholm, Farsø. På kurset blev hundens muskulatur, massage og
udstræknings teknikker gennemgået både teori og praksis.

April 2023 har jeg været på efteruddannelse/kursus i klip hos
https://www.facebook.com/nuformhundesalon, med fokus på poter og hoved.

November 2023 deltog jeg i weekend kursus for hundefrisører, ved foreningen LHS( Landsforeningen for hundesoignering).

Februar 2024 var jeg på Hundefrisør seminar (klipning af berner sennen, vedligeholdelse af skær, farvning af hund, trimning og labradoodle klip)

Hvad tilbyder jeg

Jeg tilbyder at hjælpe hundeejerne med vask, klip, negleklip og pleje af deres hund. Og det er meget vigtigt for mig, at Tine´s hundesalon er et sted hvor både hunde og deres ejere skal være trygge ved at komme. Samtidig have hunden i fokus, så oplevelsen i salonen, bliver på hundens præmisser, og at den får en god oplevelse. Jeg vil gerne opbygge et tillidsbånd til hunden for at kunne arbejde med den, og den skal have overskud til at fokusere på mine signaler, det er det vigtigste for at behandlingen bliver en succes. Der er kun en hund i salonen af gangen hvilket er vigtig for mig, så der er ro til den hund der er inde for at blive klippet, det minimerer også stressniveauet i hunden. Jeg tager mig altid god tid til din hund, jeg afsætter altid 3 timer til en klip, nogle gange mere, men det kommer an på race mv. Undervejs i behandlingen vil hunden for pauser, så den lige kan få lidt ro i kroppen. Måske har den brug for lige at lege lidt, eller blive nusset lidt. Jeg bruger godbidder undervejs i behandlingen. Ældre hunde kan godt blive lidt stive i benene af at stå op længe, så som det sidste i behandlingen vil bestræbe mig på at massere hundens ben og krop.

Hvis jeg oplever at en hund er lidt bange eller urolig, kan jeg via nogle zoneterapipunkter prøve at berolige hunden inden opstart af behandlingen.

Hos mig på ejer gerne være med under behandlingen, hvis jeg kan se at det er det bedste til hunden. Hunde er forskellige derfor kigger jeg på den individuelle hund og finder ud af hvad der er bedst for den, om ejer vil gavne, at de er til stede eller ej.

Jeg tilbyder også salon træning til hunde som evt. meget sensitiv, bange eller bare aldrig har været ved hundefrisør. Træning af hvalpe til at blive klippet, børstet, klippe negle. Jeg bruger min erfaring gennem hundeindlæringspsykologien og hundeadfærds kursus til at lave træningsprogram, som er tilpasset den enkelte hunds behov. Hundene er forskellige og kommer med forskellige problemer.
Gennem træningen med positiv forstærkning her i salonen, og hjemme ved ejer, skal det gerne ende op i at man får en mere harmonisk hund, hvor det kan lade sig gøre at klippe pelsen, få klippet negle og vasket hunden.(se afsnittet under træning)

Jeg bruger udelukkende B&B shampoo og balsam i min salon, da disse er meget mild, beriger pelsen og giver perfekt fugt balance til pelsen. B&B produkter består af økologiske og naturlige ingredienser, de er allergivenlige, uden parabener, silikone, kunstige farver og kunstige parfumer. Serien fra B&B er tilpasset forskellige hud og pels typer, det betyder at jeg bruger lige præcis den shampoo som jeg mener passer til din hund. I salonen har jeg et lille udvalg af alt hvad du behøver til den daglige pelspleje.

Full-3624 (1)
pawprint

Skriv til mig

pawprints